Hvem er vi ?

© www.e3a.dk - 2019

Geilenkirchen, Tyskland

Nato Airbase Geilenkirchen, eller Main Operating Base Geilenkirchen, er beliggende ca. 4 km. vest for byen Geilenkirchen, der har ca. 30.000 indbyggere. Vest for basen ligger den hollandske grænse, blot få hundrede meter fra perimeterhegnet. 25 km. syd for basen ligger byen Aachen med 300.000 indbyggere og mod sydøst ligger byen Køln med 650.000 indbyggere.

I den hollandske by Brunssum, der kun ligger ca. 10 km. vest for basen, ligger NATO hovedkvarteret Joint Force Command (JFC) Headquarters Brunssum og NATO AWACS Programme Management Agency (NAPMA).

 

Byen Geilenkirchen ligger i Kreis Heinsberg (amt) i delstaten Nordrhein Westfalen (NRW). Delstaten er den tættest befolkede delstat i Tyskland med knap 18 mil. indbyggere. Administrationen for delstaten er beliggende i Düsseldorf med 400.000 indbyggere. NRW er præget af Ruhr distriktet, der er Europas mest industrialiserede område med kobber, jern og stenkul forekomster og deraf følgende storproduktion af disse materialer. Endvidere findes en stor koncentration af kemiske industrier.

Geilenkirchen ligger i et fladt landbrugsområde, som strækker sig ind i Holland. Beliggenheden er fortræffelig for yderligere udforskning af det centrale Europa. Således ligger nogle af de største byer mindre end en dagsrejse fra Geilenkirchen, Amsterdam 200 km, Bruxelles 200 km, Luxembourg 230 km, Paris 400 km, den danske grænse 620 km, Barcelona 1360 km og Rom 1460 km

 

Basen blev grundlagt i begyndelsen af 50'erne af englænderne og blev indtil 1967 benyttet som base for engelse jagerfly. Englænderne forlod basen, og i slutningen af 60'erne overtog NATO basen og en omfattende modernisering / ombygning blev iværksat, hvorefter 85. artilleriregiment med Pershin raketter overtog basen.

Regimentet forlod basen igen i begyndelsen af 1982, og allerede i maj måned 1982 ankom det første fly af typen E-3A, en flyvende radarplatform baseret på flytypen Boeing 707. Den mest iøjnefaldende forskel er den udvendigt monterede, roterende radar på ca. 10 m. i diameter. Det første fly bar halenummer 442. Yderligere 3 år gik før det sidste af 18 fly (nr. 459) landede på Geilenkirchen. I 1987 blev yderligere 3 fly anskaffet, men denne gang uden radar. Disse fly var til træning og transport af gods og personel, og flyene blev benævnt Training Cargo Aircraft (TCA). I December 2011 blev det sidste  af de 3 TCA fly udfaset på grund af ”steltids” udløb, og flyene er blevet erstattet med kommercielle fly.

 

I 1996 blev et E-3A fly (nr. 457) totalskadet under en afbrudt start fra Aktion i Grækenland. Der skete heldigvis ingen alvorlige skader på besætningen.

 

Basen er i dag arbejdsplads for ca. 1400 militære og civile mennesker-